Det kolde gys

For en uge siden, skrev jeg om at gå barfodet. En anden ting som også er sund og som det måske også er lidt nemmere at vænne sig til, nu hvor det stadigvæk ikke er vinter endnu, er kolde brusebade.

“Neeeeej-nej-NEJ!!!” tænker du sikkert…. men jo! Det er faktisk sundt. Og det ved jeg godt at der er mange ubehagelige ting der er, men du kan rent faktisk vænne dig til de kolde bade og begynde at sætte pris på dem. Nogle vil måske endda sige, at man kan blive nærmest helt afhængig af de stoffer som hjernen udskiller, når man tager sådan en kold gyser hver morgen.

Jeg tager selv kolde brusebade engang imellem. Jeg gør det lidt i perioder, og personligt synes jeg at det er lækkert. Udover det, så er det jo også mere miljøvenligt, både fordi at vandet ikke skal opvarmes, men også fordi at mange af os sikkert står kortere tid under bruseren, når vandet er koldt, end de gør når det er varmt.

Når jeg selv kommer ud af et koldt bad, føler jeg mig gladere. Jeg føler mig mere parat til dagen og så oplever jeg en følelse af velvære. Et koldt bad kan også distrahere mig, hvis jeg har bekymringer eller uønskede tanker.
Jeg kunne skrive mere om, hvad jeg føler at jeg får ud af de kolde bade, men jeg synes også lige at du skal kigge på de her videnskabelige facts.

5 grunde til at du skal tage kolde brusebade

  1. Du bliver bedre til at håndtere stress
    Kilde
  2. Din hud holder sig sund
    Kilde
  3. Du øger din fedtforbrænding
    Kilde
  4. Dine muskler restituerer hurtigere
    Kilde
  5. Du forebygger depression
    Kilde

Du kan finde en masse andre blogs, som nævner en del flere fordele, men dem jeg kiggede på havde ikke nogle kildehenvisninger, så derfor har jeg kun nævnt 5 fordele, selvom der højest sandsynligt er flere.

Hvis du samler mod til, at prøve et koldt bad, så del meget gerne din oplevelse med mig herunder i kommentarfeltet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *